Stress opstår og bliver problematisk, når du igennem gennem længere tid har oplevet, at der er for store krav fra din omverden og dig selv. Vi bliver stressede, når vi mangler ressourcerne til at overkomme de krav og belastninger, vi står overfor.
Stress er kroppens naturlige måde at reagere på i situationer, der er ekstra krævende og belastende. Det er således en sund indbygget mekanisme til at reagere og handle hensigtsmæssigt i pressede situationer. Derfor kan stress heller ikke defineres som en egentlig sygdom, men snarere betegnes som en belastningsreaktion. Langvarig stress opstår, når begivenhederne, der stresser os, ikke forsvinder, og vi bliver i denne ubalance i uger, måneder eller år.
Langvarig stress kan få alvorlige konsekvenser for helbredet. Det slider psyken og påvirker hukommelsen, dit humør, energi og koncentrationsevnen negativt. Mere end seks måneders stresshormoner, kan give fysiske skader og føre til alvorlig sygdom, angst og depression, hvorfor tilstanden bør tages alvorligt og behandles i tide.
Stress er truende for din evne til at arbejde, din arbejdsglæde, dit generelle helbred, og den påvirker ikke bare dig som stressramt, men også din familie, venner og kollegaer. Hvis tilstanden ikke behandles i tide, kan du risikere, at sygdommen bliver varig. Det er derfor vigtigt, at du søger behandling i tide.
Adfærdsmæssige reaktioner
Søvnproblemer
Nedsat præstationsevne
Ubeslutsomhed
Øget brug af stimulanser som kaffe, cigaretter, alkohol mm.
Ændrede spisevaner, spiser mindre/mere
Psykologiske reaktioner
Ulyst
Humørsvingninger
Indre uro – nervøsitet
Tankemylder
Træthed
Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Nedsat humoristisk sans
Fysiologiske reaktioner
Hjertebanken
Hjertebanken, trykken el stikken i hjerteregionen/brystet
Åndedrætsbesvær – overfladisk vejrtrækning
Svimmelhed
Hovedpine, migræne anfald
Anspændthed og rastløshed
Ændret søvnmønster, svært ved at falde i søvn/sove igennem
Mave/ Fordøjelsesproblemer
Svedeture
Behandling og forebyggelse
Jeg tager altid udgangspunkt din aktuelle problematik og møder dig der, hvor du er. Sammen samarbejder vi om, hvordan du igen får et liv i ro, overskud og balance.
I stressforløbet finder vi frem til, hvad dine behov er og lægger den bedste plan for dig.
Sessionerne tager enten udgangspunkt i samtaleterapi, coaching eller en kombination af begge, hvor der trækkes på flere forskellige værktøjer og tilgange til stress håndtering herunder; ACT, Metakognitiv og kognitiv terapi samt Mindfulness (MBSR).
Et forløb til behandling og forebyggelse af stress vil typisk være mellem 6-12 sessioner. Ved tilfælde af længere tids stress kan der i nogle tilfælde være behov for et længere forløb.