LIVSKRISE

Hvad er en livskrise?

Kender du fornemmelsen af, at du ikke er helt der, hvor du gerne vil være? At du godt kan mærke, at noget er galt, men at du ikke tør handle eller ved, hvordan du skal handle. Måske har du i lang tid ikke været glad for dit arbejde. Måske knirker parforholdet lige rigeligt, efter at det hele går op i børn og madpakker. Eller måske er du grundlæggende i tvivl om, om det er den rigtige vej, du har valgt i livet. 


En livskrise er ikke i sig selv en sygdom. Alle mennesker bliver ramt af kriser i løbet af deres liv, og nogle kriser har en stor påvirkning på vores hverdag, følelser og trivsel.


En krise er en forandring eller et vendepunkt, og kan betragtes som en tilstand, vi befinder os i, når vi bliver udsat for enten en hændelse eller oplevelse, der medfører en svær psykisk belastning, og hvor vores almindelige strategier for håndtering ikke længere er tilstrækkelige.

 

Vi kan opleve livskriser, når projekter mislykkes, når livet midlertidigt ikke giver mening eller ved store forandringer. En livskrise kan fx udløses af skilsmisse, dødsfald, fyring, men kan også opstå uden ydre forandringer.  


Det er meget individuelt, hvordan den enkelte person reagerer i en livskrise. Reaktionen på krisen er i høj grad er afhængig af, hvordan den individuelle

person betragter begivenheden, og hvor traumatisk personen oplever krisen. Derfor kan mennesker, der oplever den samme krise, have vidt forskellige reaktionsmønstre – og det er helt naturligt.


Med den rette hjælp og støtte kan du komme godt igennem livskrisen, så du kommer styrket ud på den anden side. Håndteres livskrisen ikke, kan den dog føre til angst, depression eller anden psykisk sygdom. 

Hvad kan du forvente af et forløb til håndtering af livskrise?

I forløbet får du hjælp til, at acceptere din livskrise og til at reflektere over, hvilke tanker og reaktionsmønstre, du har i forbindelse med denne. Du vil få hjælp til, at orientere dig på ny, så du bedre kan finde ind til alt det, som har betydning for dig. 


Du vil blive støttet, så du bedre kan tage beslutninger om, hvad du skal gøre for at komme videre. Hvad enten det blot er enkelte justeringer, der skal til, eller hvis der skal mere radikale ændringer til, før du kan få dit liv i balance og det igen bliver meningsfuldt for dig. 


    Terapien tager altid udgangspunkt din aktuelle problematik. Jeg møder dig der, hvor du er, og sammen samarbejder vi om, hvordan du igen får et liv i ro, overskud og balance.



    I forløbet finder vi frem til, hvad dine behov er og lægger den bedste plan for dig. Sessionerne kan enten være samtaleterapi, coaching eller en kombination af begge, hvor der trækkes på flere forskellige værktøjer og tilgange til krise håndtering.


    Et forløb med fokus på håndtering af en livskrivse vil typisk være mellem 6-12 sessioner. Perioden kan i nogle tilfælde være længere ved tilfælde af længere tids stress. 

    unsplash